Presse & Omtaler

For at håndtere interne audits af cybersikkerhedsefterlevelse effektivt bør organisationer udføre regelmæssige interne audits for at vurdere deres efterlevelsesstatus før den officielle audit. Denne praksis hjælper med at identificere sårbarheder, sikre overholdelse af lovgivningsmæssige standarder og opretholde en robust sikkerhedsstatus.

En bedste praksis er at opretholde detaljeret dokumentation af alle sikkerhedspolitikker, -procedurer og -kontroller. Denne dokumentation er afgørende for, at auditorer kan verificere efterlevelse, og for at organisationen kan demonstrere sit engagement i cybersikkerhed.

Derudover bør organisationer holde deres systemer og software opdateret, styrke identitets- og adgangsstyring, forberede sig på hændelsesrespons og rapportering, sikre overholdelse fra tredjepartsleverandører og træne medarbejdere i efterlevelses- og sikkerhedspraksis. Disse trin hjælper ikke kun med at bestå auditten, men forbedrer også organisationens generelle cybersikkerhedsstatus.

Den mest indflydelsesrige person i min karriere var min far, James Knauss, som gik bort sidste år. Hans profession som autoriseret elektriker var langt fra den rolle som Chief Information Security Officer, jeg endte i, men forskellen mellem vores fagområder betød intet. Han lærte mig tre afgørende lektioner, der formede selve essensen af den, jeg er, både som person og som leder inden for cybersikkerhed.

De første to lektioner var grundlæggende søjler for karakter og professionalisme. For det første, vær ærefuld: hvis du afgiver et løfte eller en forpligtelse, skal du overholde det for enhver pris. Dette princip om urokkelig integritet er ikke til forhandling. For det andet lærte han mig, at ”at være til tiden er at være for sent på den,” og indpodede en vane med altid at møde op fem minutter før. Denne simple handling viser respekt, parathed og et engagement i ikke at spilde andres tid.

Endelig handlede den tredje lektion om temperament og indflydelse: hæv aldrig stemmen. Han lærte mig, at den letteste stemme at høre og forstå er den bløde, afmålte. Inden for et højstressområde som cybersikkerhed har denne lektion været uvurderlig. Den lærte mig, at sand styrke i ledelse ikke kommer fra volumen, men fra klarhed, ro og den urokkelige pålidelighed, han eksemplificerede. Disse tre principper er grundstenen i mit professionelle liv.

"Tag ikke et job, du ikke kan blive begejstret for" ... Det råd er stort set hele spillet, for den indledende begejstring er kilden til al din modstandskraft senere hen. Det handler ikke om et produkts overfladiske "coolness"-faktor; det handler om at have en dyb overbevisning om virksomhedens mission. Det formål bliver dit anker, når tingene uundgåeligt går galt. Når du står med et systemnedbrud kl. 3 om natten eller et projekt, der er helt kørt af sporet, er det eneste, der holder dig i gang, viden om, at du kæmper for noget, der betyder noget. Uden den kerneoverbevisning er det konstante pres blot en slidsom byrde, der absolut vil udbrænde dig.

Min foretrukne problemløsningsteknik er altid at 'faktorisere problemet'. Kernen i ideen er at tage et stort, komplekst og ofte overvældende problem og nedbryde det til de mest atomære, løsbare komponenter, du kan. Ved at nægte at beskæftige dig med det store problem og i stedet fokusere på de mindst mulige delproblemer, kan du gøre stabile fremskridt, isolere fejlpunkter og opbygge momentum mod en komplet løsning. Det forvandler en skræmmende udfordring til en håndterbar tjekliste.

Mit bedste handlingsorienterede tip til at nå væsentlige mål i 2025 er at koge dit primære mål ned til en enkelt, klar, bekræftende sætning. Denne tilgang er effektiv, fordi den flytter fokus fra at stole på motivation, som er en flygtig følelse, til at etablere en varig følelse af formål. Selve handlingen med at skabe denne sætning tvinger dig til at skære igennem hverdagens støj og distraktioner, hvilket giver absolut klarhed over, hvad der er essentielt. Denne proces omdanner en vag aspiration til en konkret, personlig mission.

Det store problem med udbredt VoIP-adoption er, at det radikalt udvider angrebsfladen. Det er ikke anderledes end enhver anden kritisk app, vi har flyttet til skyen; det er bare datapakker nu.

Jeg er bekymret for målrettede SIP-baserede DDoS-angreb, der kan lægge hele vores kommunikationsstak ned, eller sofistikerede vishing-kampagner, der forfalsker interne udvidelser for at ramme vores ledere. Og takstsvindel er en sand budgetdræber.

Fordi det er IP-baseret, er det vidåbent for klassiske netværkslagsangreb: aflytning, man-in-the-middle på opkaldssignalering, you name it. Hvis trafikken ikke er krypteret ende-til-ende (både signalering og medier), er vi eksponeret.

Ærligt talt, det handler bare om grundlæggende principper. Vi skal behandle det som enhver anden kritisk arbejdsbyrde: stærk kryptering, korrekt netværkssegmentering for at isolere stemme-VLAN'et og ubarmhjertig brugertræning i vishing. Det er bare endnu et højprioriteret aktiv at forsvare.

Det bedste forsvar mod AI-svindel og deepfakes er ikke ny teknologi; det er en ny tankegang. Vi skal behandle enhver presserende, uventet anmodning med en sund dosis skepsis. Den gyldne regel er at 'verificere før du handler.' Hvis et opkald eller en besked beder om følsomme oplysninger eller en hurtig overførsel af midler, så læg på og brug et betroet, forudgemt kontaktnummer til at verificere anmodningen. Denne simple handling forstyrrer svindlerens tidsplan og giver dig kontrollen tilbage.

Som CTO ser jeg håndtering af teknisk gæld ikke som en oprydningsopgave, men som en kernekomponent i vores strategiske risiko- og ressourcestyring. Mens det er en almindelig taktik at afsætte en procentdel af vores tid – lad os sige 10% – til refaktorering, går en moden tilgang meget dybere og fokuserer på proaktiv forebyggelse og målrettet tilbagebetaling.

Gør gæld synlig og kvantificerbar

For det første kan du ikke styre, hvad du ikke bruger. Vi behandler teknisk gæld som en finansiel forpligtelse på en balance. Vi bruger en kombination af statiske kodeanalyseværktøjer, sporing af kodekompleksitet, identifikation af forældede afhængigheder og oprettelse af et formelt "gældsregister." Hvert element i registeret er mærket med dets potentielle indvirkning – Bremser det featureudvikling? Udgør det en sikkerhedsrisiko? Påvirker det systemets ydeevne? Dette gør det abstrakte koncept "gæld" konkret og giver os mulighed for at diskutere det i forretningsmæssige termer.

Dette er, hvor den virkelige indflydelse ligger. Den billigste gæld at udbedre er den gæld, du aldrig skaber. Grundlaget for dette er vores stramme, automatiserede patching-plan for alle afhængigheder og systemer, da ikke-patchede sårbarheder er en af de farligste former for teknisk gæld. Vi håndhæver også Infrastructure as Code (IaC) for konfigurationsstyring for at forhindre afvigelser og sikre, at vores miljøer er reproducerbare og konsistente, hvilket eliminerer en massiv kilde til operationel gæld. Ud over det har vi en letvægts arkitekturgennemgangsproces for at forhindre beslutninger, der ville male os op i et hjørne om år. Endelig inkluderer vores definition af "færdig" for enhver opgave tilstrækkelig test, dokumentation og overholdelse af vores etablerede kodningsstandarder. At skære disse hjørner er, hvordan gæld starter, så vi tillader det simpelthen ikke.

Vi giver ikke bare teams en flad "10% skat" til at arbejde på, hvad de vil. Vi administrerer vores gældsregister som en produkt-backlog og trækker eksplicit gældsrelaterede elementer ind sammen med nye funktioner under planlægningen. Prioriteringen er udelukkende drevet af indvirkning. Vi adresserer altid højrisikogæld, som sikkerhedssårbarheder og stabilitetsproblemer, først. Dernæst målretter vi "renten"-gæld i områder af kodebasen, hvor vi aktivt udvikler, da nedbetaling af dette straks fremskynder levering af nye funktioner. Noget gæld er dog i orden. Hvis et stykke grim kode er i en del af systemet, der sjældent ændrer sig og fungerer pålideligt, vælger vi bevidst at lade det være. Der er ingen værdi i at refaktorere for elegance.

Som cybersikkerhedsekspert mener jeg, at adgangskodestyringsprogrammer er et vigtigt værktøj til at forbedre online sikkerhed. De forenkler processen med at administrere stærke, unikke adgangskoder til flere konti, hvilket er afgørende i dagens digitale landskab.

Det er dog vigtigt at bruge dem korrekt for at maksimere deres fordele. Et afgørende tip til sikker brug af adgangskodestyringsprogrammer er at aktivere multifaktorautentificering (MFA).

MFA tilføjer et ekstra lag af sikkerhed ved ikke kun at kræve din masteradgangskode, men også en anden form for verificering, såsom en kode sendt til din telefon eller en biometrisk scanning.

Dette reducerer risikoen for uautoriseret adgang betydeligt, selvom din masteradgangskode er kompromitteret.

Derudover skal du sikre dig, at du vælger et velrenommeret adgangskodestyringsprogram, der tilbyder robuste sikkerhedsfunktioner og regelmæssigt opdaterer sin software for at beskytte mod nye trusler.

Tonys idé var at tage en MP3-afspiller, bygge en Napster-musiksælgerservice for at komplementere den og bygge et firma omkring den," sagde Knauss. "Tony havde forretningsidéen." Knauss sagde, at Fadell forlod Philips og etablerede sig som uafhængig konsulent for at præsentere idéen. Knauss sagde, at Fadell henvendte sig til flere virksomheder og blev afvist af dem alle, undtagen Apple.

Det interessante ved iPod'en er, at den, siden den startede, havde 100 procent af Steve Jobs' tid. Ikke mange projekter får det. Han var meget...

"Tonys [Fadells] idé var at tage en MP3-afspiller, bygge en Napster-musiksælgerservice for at komplementere den og bygge et firma omkring den. Tony havde forretningsidéen."

"#Winprog slår dig i ansigtet med din fiasko", sagde Knauss.

Uret tikker måske. Nylige rentenedsættelser kunne signalere en nedadgående tendens, hvilket betyder, at disse attraktive annuitetsudbetalinger måske ikke varer ved. For dem, der er i tvivl, er risikoen ved at vente, at du kunne binde dig til en lavere livsvarig indkomst.